|
|
|
|
|
| |
|
|
OPLYSNING om GLAS efterlysen
1. er denne flødekande fra Aalborg ? tyk her.
2. Hjælp til oplysning om sukkeropsats ? tryk her.
3.
4.
|
|
| |
|
| |
|
|
Er denne flødekande fra Aalborg?
|
|
| |
|
| |
|
|
Måske kunne jeg få lidt hjælp fra eksperticen...?
Jeg har koblet nogle fotos på, som illustrerer min forvirring omkring de tre sukkeropsatse, som sagen drejer sig om. Jeg ved, at de har været fremstillet på h.h.v. Aalborg, Kastrup og til sidst Fyens Glasværk.
4 5 6
Jeg registrerer p.t. og søger hårdnakket efter de rette glasværker, og det giver rigtig mange timer med næsen i bøger eller bag skærmen, der er et godt redskab. Som det vil fremgå har jeg nu tre divergerende udgaver af den samme opsats. Jeg har to, der begge har en klokkeformet, let udadbuet kumme foroven, og så er der en med en næsten ret kumme, der virker lidt mere plump. Jeg kalder dem fra venstre på det første billede med den søblå i midten for: 1-2-3 (Originalt, ikke...?) Nr. 1 har den kumme, der er næsten ret i siderne øverst oppe. Nr. 2 har en smuk søblå farve, og den har den kønne, let udadbuede kumme. Nr. 3 er identisk med nr. 2, hvad kummens form angår. Nr. 1 har en fod, der er 82 mm i diameter. Nr. 2 har samme diameter i foden, men her er fodranden pænere og mere afrundet i den nederste kant. Nr. 3 har den mindste fod, nemlig 74 mm i diameter. Nr. 1 har en totalhøjde for hele opsatsen på 113 mm. Nr. 2 har en totalhøjde på 111 mm (den søblå) Nr. 3 har en totalhøjde på 116 mm. Nr. 1+2 har begge en relativ tyk fod. De er begge ret flade set nedefra. Nr. 3 har en fint afrundet fod og en mere tragtformet fod set nedefra. Hvad er så lavet i Aalborg - og hvad i Kastrup...tjah, set indefra kummen og udad , så har 2+3 identiske "slibninger" i rudebåndet. Nr. 1 har noget, der kommer tæt på rigtige slibninger, men er selvfølgelig presset glas. Det kønneste glas - efter min mening - er klart nr. 3. Det har smukke proportioner, en aldeles pragtfuld lidt smålilla farvetone. Nr. 1 er næsten helt klar i glasfarven - dog med en let antydning en grå-lilla meget svag tone. Samtidig er glasmassen i nr. 3 helt skøn, der findes fabrikationsspor i selve glasmassen, der gør glasset mere levende. I den bordeaux udgave af aalborg glasværks hefte fra 1976 med tekst af Torben Witt, ser man den oprindelige opsats gengivet med fint udadbuet kunne foroven. Den minder i høj grad om min nr. 3. Også m.h.t. foden. I Dansk Presset Glas 1850-1950 af Michael Bloch, ser man ligeledes nævnte udgave (side 40). På side 39 er der gengivet et ekspl. af opsatsen. Men det er den glatte ikke udadbuede, man har gengivet. Altså kan kun den ene være den rigtige.Den minder til gengæld i høj grad om min nr. 1. Under Kastrup Glasværk på side 43 ser vi så en klokkeformet og udadbuet udgave. Den ligner i høj grad den klare (nr. 3) og den søblå i udformningen... Mit øjemål siger mig dog, at der er forskel i diameteren på de to sidstnævnte. En opmåling viser, at det er der. Der er to mm forskel i diameter (en form er vel en form og burde ikke vise unøjagtigheder). Sidst, men ikke mindst, ser man i Dansk Glas fra 1825 - 1925 på side 279 - igen selvsamme opsats. Det er tilgengæld den ikke udadbuede, klokkeformede, på dette eksempl. Den svarer til min nr. 1., men er angivet til at være fra Kastrup Glasværk. Jeg er meget i vildrede og har søgt en del efter forklaringen. Er der en kyndig, der kan udrede trådene? Så ville jeg være vældig taknemmelig... Med venlig hilsen Anni Grøndahl Christensen anni-artline@hotmail.com
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Glashistorisk Selskab Aalborg 1976
|
|