Medlemssiden / Nyt om nordjyske glasslibere artikel v. Jørnen F. Rønnest

Nyt om nordjyske glasslibere artikel v. Jørnen F. Rønnest

 

 Nyt om nordjyske glasslibere.

Vores viden om glasslibere på de nordjyske glasværker er noget sporadisk, selvom vi ved en del om slibere på Aalborg Glasværk. I ”Glas og Mennesker”, Aalborgbogen 1986 er der gengivet en liste over slibere på Aalborg Glasværk, som P.V. Kamp efter studier i historiske arkivalier har udarbejdet i 1980. Listen er lidt mangelfuld, hvilket især gælder de tidligst kendte slibers produktionsperioder. Derfor har undertegnet gennemgået andet arkivmateriale for om muligt at finde ny viden om glasslibere og glasmalere. Efterfølgende data om glasslibere (der er ikke nævnt andre glasmalere end Heinrich Tönnies) er et uddrag med de vigtigste nye oplysninger i det materiale, det er lykkedes mig at finde ved en systematisk gennemgang af kirkebøgerne i de sogne, hvor Conradsminde, Mylenberg og Aalborg Glasværk var beliggende.Kirkebøgerne er en af de sikreste kilder mht. pålidelighed. I kirkebøgerne kan man finde mange nyttige og sande oplysninger, som en person i fordums tider har givet præsten, når han var i kontakt med ham ved fødsler, dåb, konfirmationer, vielser og dødsfald. Denne pålidelighed skyldes, at der her - i de fleste tilfælde - er tale om førstehåndsoplysninger, undtagelsen er især faddere ved dåb, hvilket har medført enkelte pudsige indføringer i kirkebogen.  

 Nyopdaget glassliber på Conradsminde.  
Glassliber Vilhelm Regenhard.
 Undersøgelsen har medført nogle overraskende resultater, bl.a. er en hidtil ukendt glassliber på Conradsminde Glasværk dukket frem af glemslen.
 Hans navn er Vilhelm Regenhard og han var glassliber på Conradsminde i en periode omkring 1853, her blev han far til en søn født d. 4. juli 1853 i Ravnkilde sogn.

 

 Fotografisk afbildning af udsnit af kirkebogen for Ravnkilde Sogn, hvor glassliber Vilhelm Regenhard`s søn er indskrevet som nr. 11, den 4. Juli 1853.

 Efterfølgende foto viser et forstørret udsnit af kolonne nr. 5 på forrige foto, hvor der skal  angives følgende: Forældrenes Navn, Stand, Håndtering og Bopæl.                   

 

 Udskrift af kirkebog. Fødte Mandkjøn: Følgende kolonner, som på den tid tillagdes betydning ved fødsler, er udfyldt med følgende. No.: 11. Aar og Datum: 4. juli (1853). Barnets fulde Navn: Carl Wilhelm Christian Regenhard / Uægte. Dåbens Datum enten i Kirken eller Hjemme: Døbt i Kirken d. 28. August. Forældrenes Navn, Stand, Håndtering og Bopæl: Pigen Dina Kolditz, 20 Aar og udlagt barnefader Glassliber Vilhelm Regenhard  begge på Conradsminde. Faddernes Navn, Stand og Opholdssted: Smed Kielgasts Kone i Haverslev, Pigen Lene Hagen, Glasmagerne Julius Dohn(?) og Søren Jensen. Ungkl. Niels Christiansen(?) alle af Conradsminde. Sidste kolonne Anmærkninger: Har ingen påtegning (bemærkninger).

I relation til nævnte udskrift kan der udledes følgende. Om nationalitet kan man formode, at Regenhard er af tysk afstamning, det samme kan man sige om hans kæreste/samlever. Parret har sandsynligvis opholdt sig på Conradsminde i mindst 10 måneder inden sønnens fødsel, idet præsten ingen bemærkninger har til den overståede graviditet, og efterfølgende man kan man næsten med sikkerhed udlede, at de herefter har opholdt sig på Conradsminde yderligere en periode.

Det er sandsynligvis ham, der har slebet (graveret):

• De slebne pokaler med prospekter af glasværkerne Conradsminde og Aalborg Glasværk, der er i familien Schüttes eje. Se fig. 347 i ”Dansk Glas” 3.udgave 1979.

• De slebne glas, der blev vist på Industriudstillingen i København 1852. Se artiklen ”Et par prislister for nordjyske glas” af Torben Witt i Hikuin 2 1975 side 13 - 1.afsnit 4.linie, som her citeres: Aalborg Stiftstidende for den 4. oktober 1852: ”Fra Kjøbenhavn. Iblandt de genstande, Hs. M. Kongen ved besøget på Industriudstillingen dvælede ved, var iblandt glasarbejderne fornemmelig Glasværket Conradsmindes heldigen fremskredne Frembringelser, af hvilke H. M. også bestilte tilsendt Exemplarer af slebne Glas med jyske Afbildninger (Coldinghuus og Nørreriis)”.

• Vandglasset vist fig. 204 i ”Dansk Glas” 3.udgave 1979. Vandglasset er på den ene side med en sleben egeløvskrans og heri navnet: ”C. C. Holm”, på modsatte side: ”Conradsminde d. 1. Sep. 1854”. Glasset kan ses på AHM.

Såfremt det er Vilhelm Regenhard, der er mester for sidstnævnte vandglas, så har han virket på Conradsminde til efteråret 1854 eller måske helt hen til sidst på året. Da hverken hans ankomst eller afgang er registreret i ”Til- og/eller Afganglisten” for Ravnkilde sogn, så kan der ikke siges noget konkret om hans opholds varighed, der godt kan omfatte flere perioder, dog ved vi, at han var rejst fra Conradsminde inden Folketællingen 1855 (01.02-1855), da han og hans familie ikke er registreret her. Hvornår han kom til Conradsminde kan man kun gisne om.

 Vilhelm Regenhard var også glassliber på Mylenberg.
I forbindelse med ”arbejde” i folketællingen 1855 for Vebbestrup sogn stødte jeg på en glassliber, bosat i Hvarrehuse. Det er den ”forsvundne” Wilhelm Regnhart, som han her kaldes, han er 30 år, født i Hannover og katolik. Han bor sammen med sin kæreste/samlever Ernstine Kolditz på 22 år, der er født i Preussen, og som her benævnes husholderske og lutheraner, og deres søn, Carl på 2 år, der er født i Ravnkilde sogn.

Hvor Vilhelm Regenhard har virket som sliber på nævnte tidspunkt. I hjemmet eller måske snarere på glasværket, der var beliggende ca. 1 km nord for hans bopæl, er et godt spørgsmål, men såfremt han stadig var i sognet, da der blev indrettet sliberi på Døstrup Mølle, så har han sandsynligvis virket der i en periode, men det er lidt svært at postulere noget konkret, da vi ikke ved, hvornår han forlod Vebbestrup sogn og dermed Mylenberg Glasværk, som han må være tilknyttet, hvorfor ellers forlade Conradsminde.

Det var sandsynligvis Vilhelm Regenhard, der skulle stå for det graveringsarbejde, der er nævnt i ”Mylenberg og Aalborgs priskurant 1859”, hvor der averteres med, at ”Landskaber og Navne paaslibes efter opgivende”.
Hvornår Vilhelm Regenhard har forladt Mylenberg vides som nævnt ikke, men han var ikke til stede ved folketællingen for Vebbestrup sogn 1860, hvor han igen er forsvundet.
Som det fremgår af ovennævnte, så er Vilhelm Regenhard sandsynligvis den ene af de 2 slibere, som Bent Wolstrup efterlyste i hæftet ”Hvem Sleb Hvad” AHM 1986. 

Glasslibere på Glasværket i Aalborg i tiden omkring 1857-58.

Der er i materialet oplysninger om de tidligste glasslibere på Aalborg Glasværk, som desværre kun er andenhåndsoplysninger, og som derfor godt kan være lidt ufyldestgørende, hvilket også må siges at være tilfældet her:

1. Glassliber Tönnies. Hvilken? Nævnt som fadder ved dåb: Den 15. mar. 1857 var glassliber Tönnies fadder. Barnet født 11. jan. 1857.

2. Glassliber Arndt. Nævnt som fadder ved dåb: Den 29. nov. 1857 var glassliber Arndt fadder. Barnet født 6. aug. 1857.

3. Glassliber Merker. Nævnt som fadder ved dåb: Den 10. jan. 1858 var glassliber Merker fadder. Barnet født 11. okt. 1857.

Mon ikke der her er tale om Ludvig Ahrent og August Merkel, der var sliberlærlinge hos Heinrich Tönnies på Conradsminde i 1855, iflg. Folketællingen 1855 (se artiklen af Torben Witt i ”Et par prislister for nordjyske glas”, Hikuin 2 1975). Heinrich Tönnies havde ved den lejlighed en sliberlærling mere, August Tönnies, kan det være ham eller mesteren, der er tale om? Da Heinrich Tönnies forlod Conradsminde 1. maj 1855 fulgte ikke alene hans kone og barn med, også de 2 sliberlærlinge Ludvig Ahrent og August Merkel fulgte med til Aalborg iflg. ”Afgangslisten” fra Ravnkilde sogn. Hvad der kan udledes af de nævnte fakta sætter kun fantasien grænser for.

Glasslibere/motivslibere/figurslibere og deres periode på Aalborg Glasværk beregnet ud fra kirkebøger og folketællinger.

Efterfølgende liste omfatter de slibere, der menes eller som måske kan have arbejdet med den type af slibninger/graveringer på Glasværket i Aalborg fra hvidtglasovnens start i 1866, heraf er der dog kun 3 slibere, der ikke kendes fra glaslitteraturen i forvejen. Formålet med listen er hovedsagelig, som angivet i overskriften, at angive slibeperioden, samt supplere med ny viden om de enkelte slibere, hvor det er muligt.

Ferdinand Julius Gundlach: 23. feb. 1868 – 1. sep. 1872.

Anton Edvard Römisch: 29. mar. 1868 – 1. sep. 1872.

Begge de ovennævnte slibere kendes fra folketællingen 1870 for Aalborg Glasværk.

Som det ses af ovennævnte tidsangivelser, så er det umuligt, ud fra arbejder dateret mellem 29. mar. 1868 og 1.sep. 1872, at afgøre om gravør-/slibearbejdet er udført af Gundlach eller Römisch, hvis de da, hvilket vi ikke har nogen sikker viden om, begge var motivslibere.

 

F. Stelgeg: 28. nov. 1869.

De 2 glasslibere Frantz Seidel, 22 år og Heinrich Zieverey, 18 år, der også er nævnt i folketællingen 1870 støder vi ikke på i kirkebogen, derimod støder vi en enkelt gang på en glassliber F. Stelgeg som fadder ved en dåb den 28. nov. 1869, hvor glassliber Ferdinand Julius Gundlach`s søn bliver døbt - født 20. sep. 1869. Det kan ikke udelukkes, at F. Stelgeg er identisk med Frantz Seidel.

 

Johannes Hupfeld og (Christoph Hupfeld): 9. feb. 1870 -?

Den 9. feb. 1870 nævnes der 2 ukendte glaslibere, der ikke kendes fra glaslitteraturen, da ungkarl og menig ved 11. Bat: Glassliber Johannes Hupfeld og sypige Andrea Rasmine Christensen indgår ægteskab i Vor Frue Kirke. Forlovere var glassliberne Christoph Hupfeld og F. Gundlach.

Den 27. april 1870 bliver Jacob Christopher Anthon Hupfeld født, døbt i kirken 6.juni 1870, søn af glassliber Johannes Hupfeldt og hustru Andrea Rasmine Christensen, 23 år. Nyhavn. Faddere er glasmager Christopher Hupfeld og hustru, jfr. Olga Brauer, glasmager C. Hupfeld sen., J. Hupfeld, glassliberne Römisch og Gundlach.

Senere i kirkebogen, 1873-81 finder vi igen Johannes Hupfeld, men nu med titlen glasmager, sandsynligvis har han og broderen Christoph opgivet slibergerningen, i hvert fald fortæller kirkebogen det med rimelig sikkerhed, for allerede d. 5. sep. 1873, hvor der fødes en søn af glasmager Christoff Hupfeld og hustru Cathrine Springborg, bliver Johannes Hupfeld, som fadder ved dåben, også benævnt glasmager. På det tidspunkt er slibergerningen sikkert opgivet hos dem begge, måske fordi lysten, evnen eller behovet ikke var til stede. Hvor længe de har virket som slibere, kan der ikke siges ret meget om på nuværende tidspunkt, idet jeg ikke har fundet oplysninger om dem i perioden 27. april 1870 til 5. sep. 1873.

Muligvis har Christoph Hupfeld aldrig været glassliber, idet han kun en enkelt gang benævnes glassliber, og det er da han nævnes som forlover ved broderen, Johannes bryllup den 9. feb. 1870. Da oplysningen er en andenhåndsoplysning kan man godt stille spørgsmål til sandhedsværdien, selvom man burde kunne forvente, at ens broder kender en temmelig godt, så forklaringen må næsten være, at præsten har sløset med indføringen eller at Christoph Hupfeld virkelig var glassliber på nævnte tidspunkt.

Efterfølgende 2 udskrifter fra kirkebogen, som er førstehåndsoplysninger, bekræfter ovennævnte konklusion.

22.11-1881 fødes Wilhelm Hupfeld, hjemmedøbt 4. marts 1882, søn af glasmager Johannes Hupfeld og hustru Andrea Rasmine Christensen, 34 År. Glasværket.

17.08-1877 vies enkemand (1. Gang gift) glasmager Christoph Hupfeld af Aalborg, 29 år og jomfru Anna Ida Marie Gundelach af Aalborg, 30 år. Forlovere er glasmagerne L. Hupfeldt og L. Gundelach.

Johannes og måske Christoph Hupfeld`s læremester var sandsynligvis Ferdinand Julius Gundlach og Anthon Edvard Römisch.

Joseph Handjk: 1. sep. 1872 – 01. feb. 1880 (Folketællingen 1880).

Iflg. disse data var han altså i Aalborg mindst 1 år tidligere end før antaget. Jvf. listen over glasslibere på Aalborg Glasværk i ”Glas og Mennesker”, Aalborgbogen 1986.

 

Joseph Rohrbach: 12. okt. 1873 – 6. nov. 1880.  

Rohrbach må siges at være den mest omtalte nordjyske glassliber, takket være Riismøllers pionerarbejde om hans virke. Men tilsyneladende var Riismøller fejlinformeret, idet det er meget usandsynligt, at han var i Aalborg ret meget tidligere end den 12. okt. 1873, da han har adskillige børn, der er født i Norge og Sverige ret hurtigt efter hinanden. Deres fødselstidspunkter indikerer, at han næppe har været i Aalborg på et tidligere tidspunkt.

Det første tegn på hans tilstedeværelse i Aalborg, er, da han d. 12. okt. 1873 får konfirmeret to af sine sønner, Erik Rohrbach og Friederich Rohrbach - de var ikke tvillinger. I kirkebogen står der, at de er sønner af glaspuster Joseph Rohrbach og hustru Caroline Eriksdatter (Joseph Rohrbach bliver senere omtalt i kirkebogen adskillige gange og her altid som glassliber).

Ifølge Folketællingen 1880 har ægteparret Rohrbach 8 hjemmeboende børn. Friederich, det næstældste barn var ikke til stede, årsag er ukendt. Kun den yngste, Rajmund (stavemåden Reimuth forkert), der er 6 år (forkert angivelse 5 år), er født i Aalborg. De øvrige hjemmeboende børn, hvoraf Erik er ældst, er født i udlandet. De 3 ældste på 21, 18, 16 år er født i Halland/Norge, herefter er der 4 yngre på 13,11,9 og 7 år, de er alle født i Småland/Sverige.

Erik Rohrbach, ældste søn af ovennævnte Joseph Rohrbach, benævnes også som glassliber i Folketællingen 1880. Han forlader tilsyneladende sammen med den øvrige familie Aalborg Glasværk kort efter faderens død.

 

Peter Johan Lindström: 5. nov.1882 – ca. 1910.

Vi ved dog fra andre kilder, at han var i Aalborg ca. 1876, men da han var ungkarl i mange år, gik der nogen tid, før han for første gang blev nævnt i kirkebogen.

 

Christian Jacobsen: 28. apr. 1882 – 1898.

Han var født i Fensmark sogn, Præstø Amt den 14. sep. 1856. CJ er i Aalborg Glasværks historie ikke særlig kendt. Han kom til Aalborg fra Helsingør Glasværk i begyndelse af 1880èrne, der blev han benævnt gravør. CJ var uddannet på Holmegaard (iflg. Bent Wolstrup: Hvem sleb Hvad. Udgivet af AHM-1986).

Første registrering i kirkebogen er faktisk hans bryllup, hvilket kunne tyde på, at han er ankommet til glasværket i nogen tid forud for denne dato, hvor han bliver gift med en aalborgensisk glasmagerdatter:

Den 28. april 1882 vies ungkarl, glassliber Christian Jacobsen af Aalborg 25 ½ år og jomfru Hulda Louise Frederikke Kauffeld af Aalborg 18 11/12 år i Vor Frue Kirke. Forlovere er glasmagerne A. Kauffeld og A. Fagerstrøm.

CJ var øjensynlig den sliber, der skulle erstatte Joseph Rohrbach. Hans meritter er som nævnt ikke særlig kendte i Aalborg, men hans virke er nok mere nuanceret end Peter Riismøller beskrev i 1957 i ”Arv og Eje”. Christian Jacobsen rejste til Århus Glasværk i 1898, her er han kendt som en dygtig sliber og gravør. 

 

J. Ekstrøm:

JE har været et velkendt navn i glaslitteraturen i mange år. Desværre er jeg ikke stødt på hans navn i kirkebøgerne. Vores kendskab til ham er fortsat meget begrænset, idet vi, ud over hans virke tid (1899), stort set kun kender noget til hans slibemåde og hjemland, som skulle være Sverige, end ikke hans fornavn kender vi.

 

Korrektioner.

Ferdinand Julius Gundlach`s navn er forkert angivet i Folketællingen 1870, hvilket kirkebogen bekræfter adskillige gange.

Joseph Rohrbach døde 6. nov. 1880 i Aalborg – 47 ½ år, hvilket må siges at være en noget anden forklaring på hans afgang, end den man kan læse i glaslitteraturen.

Glassliber Lif`s korrekte navn er: Niels Peter Lif. Det bekræfter kirkebogen både ved hans bryllup og ved hans eneste barns adoption, men han blev åbenbart kaldt Poul.

 

Nedenfor nævnte personer, der i glaslitteraturen er blevet omtalt som glasslibere, er næppe glasslibere, idet de i kirkebøgerne altid benævner sig selv som glaspustere eller glasmagere. 

1. Frederik Carl Christian Hautop, født ca. 1820. Fødested ukendt.

2. Emilius Thegler, født den 17. dec. 1839 på Conradsminde, Ravnkilde sogn.

3. Peder Pedersen Ersted d.y., født den 7. juni 1850 i Vebbestrup sogn, søn af Peder   Pedersen Ersted d.æ., der var schürer på Conradsminde og Mylenberg.

4. Ludvig Gustav Ferdinand Storm, født den 27. marts 1869 i Vestphalen.

 Formålet med denne artikel er som tidligere nævnt først og fremmest at øge vores viden om nordjyske glasslibere, hvilket må siges at være lykkedes. Desværre er der stadig mange huller i vores viden, forhåbentlig kan denne viden øges yderligere hen ad vejen, så muligheden for at identificere glasslibearbejder til bestemte glasslibere bliver forbedret, denne artikel skulle gerne være et skridt eller to i den retning.

 

Vodskov, den 9. oktober 2010

Jørgen Frank Rønnest / e-mail: jronnest@hotmail.com 

Glashistorisk Selskab Aalborg 1976